Forsvaret logo

Instruktør til sanitetselementet ved Trænregimentets kursussektion – skab fremtidens sanitetsuddannelse i et fleksibelt og fagligt stærkt miljø

Forsvaret

RemoteFull timeMid levelPosted today
Apply with JobAssist

About the role

Brænder du for sanitetstjenestens udvikling og ønsker du at fordybe dig i dit fagområde – samtidig med, at du selv er med til at sætte retningen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye faglærer og specialist.

Hos os får du ikke bare en funktion – du får frihed, indflydelse og plads til at vokse. Du bliver en del af et miljø, hvor nysgerrighed, engagement og faglig stolthed er i højsædet. Her får du tid og ro til at fordybe dig i dine opgaver og udvikle dig som både underviser og fagperson.

Dine muligheder hos os

Som instruktør i sanitetselementet får du en central rolle i at undervise på kurser inden for sanitetsområdet – blandt andet uddannelserne til Sanitetsmand og Junior Medic. Du bliver ikke bare underviser – du bliver faglig sparringspartner, udvikler og drivkraft bag fremtidens sanitetsuddannelser.

Du får mulighed for selv at præge din arbejdsdag og tilrettelægge din arbejdstid i samspil med teamet, så du kan opnå både faglig fordybelse og balance i hverdagen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Undervisning og faglig formidling på sanitetskurser
  • Evaluering af elever og sanitetspersonel
  • Vedligehold af materiel
  • Bidrage til udviklingen af nyt kursusindhold
  • Støtte til kursussektionens øvrige opgaver og samarbejde på tværs af fagområder

Du får en sjælden mulighed for at arbejde med høj grad af specialisering på det taktiske niveau – og samtidig sætte dit præg på den samlede udvikling af sanitetstjenesten i Hæren.

Hvem er vi?

Kursussektionen er en del af Tjenestegrensafdelingen ved Trænregimentet – en fagligt bred enhed, hvor vi arbejder med alt fra logistik og militærpoliti til køreruddannelse og enkeltmandsfærdigheder. Vi er i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner, og vi værdsætter samarbejde, frihed under ansvar og en nysgerrig tilgang til opgaverne.

Sanitetselementet består af engagerede og kompetente kolleger, som alle brænder for at levere undervisning og faglig udvikling i høj kvalitet. Her bliver din viden værdsat, og dine idéer får plads til at gro.

Hvem er du?

Du er uddannet sergent (M212) – eller erfaren konstabel med lyst til at udvikle dig videre gennem en uddannelsesaftale. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra ROLE 1 og/eller ROLE 2 og har arbejdet i taktiske enheder, gerne med undervisning.

Du har stærk interesse for undervisning og uddannelsesplanlægning samt sanitetstjenestens doktrin og praksis, og du trives i et miljø, hvor du både kan fordybe dig fagligt og bidrage til fællesskabet. Du er initiativrig, samarbejdsvillig og klar til at tage ansvar – både i klasseværelset og i udviklingsarbejdet.

Klar til næste skridt?

Hvis du drømmer om et arbejdsliv med faglig fordybelse, frihed i planlægning og mulighed for at gøre en reel forskel, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer -

Kontakt & ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte MJ Flemming Tarp på TRR-TA-KUR1A@fiin.dk eller telefon 2034 8679.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen mail PKOM-OMA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 01. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET

Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

Fakta

Application due

01-10-2026

Start date

Start hurtigst muligt

Work hours

Position category

Position type

Militære stillinger

Workplace

Nordjylland

Workplace

Contact

E-mail

E-mail

E-mail

E-mail

Millions of jobs, with real people getting hired every day

20,000+
New jobs added daily
7,000,000+
Verified job listings
500,000+
Tailored applications submitted
FAQ

Questions, answered

Click "Apply with JobAssist" – we tailor your resume and application to this role and submit it for your approval.

Yes. This role at Forsvaret was screened before publishing – we confirmed the employer before listing it.

The employer didn't disclose a salary range for this listing. JobAssist shows pay whenever it's available.

This position can be done from anywhere, with no in-office requirement.

Yes – every application is tailored from your profile and this job's requirements, and you can review and edit before it's sent.