About the role
Har du interesse for virket som forsyningshjælper, og samtidigt ønsker at muligheden for at undervise i perioder, så er du måske den medarbejder vi søger. Hos os får du ikke bare en funktion – du får frihed, indflydelse og plads til at vokse. Du bliver en del af et miljø, hvor nysgerrighed, engagement og faglig stolthed er i højsædet. Her får du en struktureret hverdag med tid til fordybe dig i dine opgaver.
Om os Kursussektionen er en del af Tjenestegrensafdelingen ved Trænregimentet – en fagligt bred enhed, hvor vi arbejder med alt fra logistik og militærpoliti til køreruddannelse og enkeltmandsfærdigheder. Vi er i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner, og vi værdsætter samarbejde, frihed under ansvar og en nysgerrig tilgang til opgaverne.
Kursussektionen består af engagerede og kompetente kolleger, som alle brænder for at levere undervisning og faglig udvikling i høj kvalitet. Her bliver din viden værdsat, og dine idéer får plads til at gro.
Om stillingen Du vil indgå i kursussektionen som forsyningshjælper.
I den daglige tjeneste har kursussektionen stort fokus på gennemførelse af logistiske kurser, køreuddannelser, enkelmandsudsendelser, sanitetskurser samt våbenkursus for mellemledere og officerer ved Trænregimentet. Kurserne er sat i tid og derfor vil du opleve en struktureret hverdag som kan balanceres med et familieliv. Arbejdsopgaverne vil være afvekslende, og du vil have en bred berøringsflade både med myndigheder på højere niveau, depotet og vedligeholdelsesstrukturen. Du vil primært skulle håndtere materiel, både fysisk og regnskabsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i at arbejde med IT og udføre manuelt arbejde med fokus på grundighed og detaljer.
Om dig Du brænder for at være en del af et team, hvor man hjælper hinanden og udviser gensidig respekt.
Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed mhp. at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at anvende din arbejdstid fornuftigt og kan tage styring af en arbejdsopgave, så den bliver løst korrekt og til tiden.
Du er en udadvendt og serviceminded person.
Det er ønskeligt, at du har erfaring som forsyningshjælper, og at du kan arbejde i DeMars myndighedsbeholdning, samt har erhvervet truckcertifikat og grunduddannelse i ADR.
Du har kørekort til kategori B og gerne kørekort til kategori C og E.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
HKKF
- Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt & ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte MJ Flemming Tarp på TRR-TA-KUR1A@fiin.dk eller telefon 2034 8679.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen mail PKOM-OMA@MIL.DK .
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 01. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Millions of jobs, with real people getting hired every day
Questions, answered
Click "Apply with JobAssist" – we tailor your resume and application to this role and submit it for your approval.
Yes. This role at Forsvaret was screened before publishing – we confirmed the employer before listing it.
The employer didn't disclose a salary range for this listing. JobAssist shows pay whenever it's available.
This position can be done from anywhere, with no in-office requirement.
Yes – every application is tailored from your profile and this job's requirements, and you can review and edit before it's sent.
