About the role
Er du oversergent med elektronikbaggrund, og er du klar til mere ansvar?
På 6. besætning af THETIS-klassen søger vi en elektronikbefalingsmand, der har lyst til at stå i spidsen for elektroniksektionen og være med til at opbygge en stærk besætning, og være med til at sætte en høj faglig stadard
Her får du mulighed for at udvikle dig som leder, arbejde med avancerede radar- og kommunikationssystemer og være en del af nogle af Søværnets vigtigste opgaver i Nordatlanten.
Din hverdag
Som elektronikbefalingsmand leder du elektroniksektionen, som består af to elektronikfagteknikere og en IT-supporter. Du planlægger den daglige vedligeholdelse af skibets elektroniske systemer og sikrer, at sektionen er klar til at løse opgaven – både i havn og til søs.
Du bliver den naturlige faglige sparringspartner for dine medarbejdere og er med til at skabe et stærkt team, hvor alle udvikler sig og løfter i fællesskab.
Du kommer blandt andet til at:
- Lede og udvikle elektroniksektionen.
- Planlægge og prioritere vedligeholdelse af radar-, kommunikations- og elektroniske systemer.
- Rådgive og støtte dine medarbejdere i tekniske opgaver.
- Indgå som vagtassistent i havn og til søs.
- Bidrage til skibets operative opgaveløsning.
Opgaver med mening
THETIS-klassen løser nogle af Danmarks vigtigste maritime opgaver.
Du bliver en del af indsatsen for at:
- håndhæve dansk suverænitet omkring Grønland og Færøerne,
- gennemføre patruljer i Nordatlanten,
- udføre fiskeriinspektion,
- deltage i søredning og støtte civile myndigheder,
- deltage i internationale øvelser med allierede nationer.
En arbejdsplads med plads til udvikling
Du bliver en del af en besætning med høj faglighed, stærkt sammenhold og en uformel omgangstone. Vi tror på frihed under ansvar, og vi investerer i vores medarbejdere gennem efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling.
Du får ansvar fra første dag, men står aldrig alene. Vi hjælper hinanden, og vi forventer, at alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Sejlads og tjeneste
Dit faste tjenestested er Frederikshavn, men størstedelen af arbejdet foregår til søs i Arktisk Kommandos operationsområde omkring Grønland, Færøerne og Island.
Du kan forvente:
- 2-3 sejladsperioder om året.
- Et passende antal sejldage om året.
- En planlagt rotationsordning, som gør det lettere at planlægge fritid og familieliv, herunder skiftende jul hjemme og til søs.
Vi søger dig, der
- er uddannet oversergent - eller sergent med potentiale til næste grad
- har funktionsuddannelse inden for elektronik,
- trives med ansvar og ledelse,
- kan motivere og udvikle dine medarbejdere,
- er nysgerrig og løsningsorienteret,
- kan bevare overblikket, når tempoet er højt.
Har du erfaring fra sejlads på Søværnets større enheder, er det en fordel – men det er ikke et krav.
Klar til næste skridt?
Hvis du vil kombinere ledelse, avanceret teknologi og sejlads i nogle af verdens mest spektakulære farvande, så er stillingen som elektronikbefalingsmand i THETIS-klassen en oplagt mulighed.
Her bliver du en del af et hold, hvor din indsats gør en reel forskel – både for besætningen og for Kongeriget Danmark.
ANSÆTTELSESVILKÅR:
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Kresten Hoel på telefon 40328381.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Personelkommandoen på mail PKOM-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 3. oktober 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 1.ESKADRE
- Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
Fakta
Application due
03-10-2026
Start date
01-12-2026
Work hours
Fuldtid
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Nordjylland
Workplace
Contact
Millions of jobs, with real people getting hired every day
Questions, answered
Click "Apply with JobAssist" – we tailor your resume and application to this role and submit it for your approval.
Yes. This role at Forsvaret was screened before publishing – we confirmed the employer before listing it.
The employer didn't disclose a salary range for this listing. JobAssist shows pay whenever it's available.
This position can be done from anywhere, with no in-office requirement.
Yes – every application is tailored from your profile and this job's requirements, and you can review and edit before it's sent.
