About the role
Er du soldat til fingerspidserne, fysisk og mental robust og har du evnerne og viljen til at tilegne dig et højt sanitetsfagligt niveau, som vil sætte dig i stand til at redde liv i komplekse situationer? Så kan det være, at du er den soldat vi mangler i 2. Sanitetskompagni.
Om os
Vi er 2. Sanitetskompagni – vi går under mottoet: ”Soldiers saving soldiers” Vi er en enhed med et stort engagement og et højt aktivitetsniveau. Vi brænder for det vi laver og det smitter af på os alle i dagligdagen. Kompagniet består af omkring 200 ildsjæle fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler – i krig også læger og sygeplejersker, og er derfor en af Hærens absolut største enheder. Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele 1. Brigade. Aktuelt er vi indsat i størstedelen af Hærens operative opgaver, hvorfor vi sjældent er samlet alle sammen på en gang. Det er med til at skabe reelle erfaringer, realistiske inputs til uddannelsen i hverdagen og motivation til at skærpe sine kompetencer.
Vores værdier er baseret på Faglighed, Mod, Loyalitet og Fleksibilitet og kan man se sig selv i disse, så vil man kunne finde sig godt tilrette i kompagniet.
Vi er en del af 1 Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionel soldat, kendetegnet ved en korrekt adfærd, gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og høj faglighed.
Om stillingen
Vi kan tilbyde dig et job med ansvar og mange videreudviklings- og uddannelsesmuligheder. Du vil få en stilling, hvor du har mulighed for at kombinere dit soldatervirke med din interesse for sanitetstjenesten eller interesse for at køre pansret ambulance, PIRANHA 5 eller på sigt PATRIA.
Du vil indgå i enten sanitetsdelingen, ambulancedelingen eller behandlerdelingen. I delingerne vil du som udgangspunkt indgå i en ambulancegruppe, alternativ forbindepladsgruppe som PIRANHA 5 kører eller 2. behandler. På sigt vil du kunne videreuddanne dig til behandlerspecialist (Medic) og være i stand til at varetage funktionen som den primære behandler i gruppen.
I 2. Sanitetskompagni, er det vigtigt at alle kan støtte op om opgaverne i gruppen, hvorfor alt personel på ambulancerne uddannes Jr. Medic uanset om man er kører eller behandler. Behandler tilstræbes at blive uddannet som reserve kører.
I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på at dygtiggøre os som soldater i rammen af vores respektive enheder og enkeltkæmper først og fremmest. Vores sanitetsstøtte kan kun leveres såfremt vi kan overleve på kamppladsen, hvorfor dette fylder meget i vores hverdag. Når vi når frem til vores patienter handler det om evnen til at holde overblik og træffe de livreddende beslutninger hurtigt og sikkert. Derfor er fysisk og mental robusthed et krav til den enkelte samt evnen og viljen til at udvikle sin faglige overhøjde inden for sanitetstjenesten, således indgreb og behandling udføres korrekt.
Om dig
Du er uddannet konstabel.
Du brænder for sanitetstjeneste, har gode enkeltkæmperfærdigheder og en stærk fysik og mental robusthed. Det er nødvendigt, at du i forbindelse med uddannelsen kan tilegne dig teoretisk viden og omsætte dette i praksis, da der under de sanitetsfaglige kurser er en del teori.
Du er imødekommende, positiv og kan arbejde med andre mennesker i forbindelse med behandlingskrævende situationer. Dagligdagen i Kompagniet og uddannelsen generelt kræver, at du er omstillingsparat og fleksibel.
Da du som en del af ambulancegruppen vil indgå i et lille team, er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ. Du er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning og stiller krav til dig selv og dine kollegaer.
Det er ønskeligt, at du har tidligere uddannelse og erfaring inden for sanitetstjenesten (som fx sygehjælper eller Jr. Medic) eller som kører (gerne PIRANHA 5), dette er dog ikke et krav.
Da du skal indgå i løsning af skarpe opgaver herunder internationale beredskaber, er det vigtigt du har, eller kan, erhverve en godkendt og registreret helbreds- og tandundersøgelse samt grundvaccination. Dette vil være et krav ved ansættelse, og du bedes derfor have disse opdateret til en evt. ansættelsessamtale.
Du skal desuden kunne bestå den fysiske test, og være indstillet på at blive testet heri ifm. en evt. ansættelse.
Du skal minimum være, eller kunne, sikkerhedsgodkendes til ”Fortroligt”.
Du skal have kørekort kategori B og ønskeligt C.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af
linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Nathalie Hjorth Karlborg på telefon 22 66 66 55, eller kigge forbi mit kontor til en snak og en kop kaffe.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Orhan Malkic ved Personelkommandoen mail PKOM-OMA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 27. september 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Trænregimentet
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg
og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
Fakta
Application due
27-09-2026
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Nordjylland
Workplace
Contact
Millions of jobs, with real people getting hired every day
Questions, answered
Click "Apply with JobAssist" – we tailor your resume and application to this role and submit it for your approval.
Yes. This role at Forsvaret was screened before publishing – we confirmed the employer before listing it.
The employer didn't disclose a salary range for this listing. JobAssist shows pay whenever it's available.
This position can be done from anywhere, with no in-office requirement.
Yes – every application is tailored from your profile and this job's requirements, and you can review and edit before it's sent.
